Skalerbar adgangsstyring på tværs af domæner hos global kunde
Globalt forbrugerbrand med mere end 31.000 ansatte fordelt i mere end 40 lande på verdensplan.
Udfordring
Organisationen oplevede adgangskompleksitet uden ensretning på tværs af teams og platforme. Adgangsstyring skulle gøres mere konsistent og mindre person-/ procesafhængig, hvor governance ikke kun blev et spørgsmål om lokale rutiner, men en del af platformens design. Samtidig steg presset fra compliance og risikostyring.
Løsning
Forløbet blev gennemført i tre spor – 1) governance med overblik over relevante interessenter, ansvar og ejerskab, 2) standardiserede processer for adgangsanmodning og godkendelse samt 3) etablering af en enkel struktur for adgangsmetadata og en skalerbar måde at beskrive roller/rettigheder på tværs af systemer.
Resultat
Arbejdet gav et mere skalerbart fundament for adgangsstyring og governance med ensartede processer, bedre sporbarhed og færre manuelle afhængigheder gennem standardiserede flows samt et klart Identity Governance produktspor, der kan udbygges på tværs af domæner over tid.
“Fokus var at gøre Identity Governance til et produkt — ikke et projekt, hvilket lykkedes til fulde. Nu er der klart ejerskab, ensartede flows og governance, der kan skaleres på tværs.”
Virksomheden kæmpede med mange forretningskritiske systemer, datadomæner og produktteams. I sådan et miljø bliver adgangsstyring hurtigt kompleks. Med en løsning, hvor adgangsstyring er ensartet og auditbar i platformen, flytter man compliance fra manuelle kontroller til designprincipper — og frigør tid i både drift og forretning.